Jeg tilbyder workshops for alle, der ønsker mere viden, indsigt og kontakt til kroppen og underlivet.
Det kan være i forbindelse med kvindekroppen, cyklus, efterfødsel, overgangsalder, bækkenbund, seksualitet eller generel trivsel.
Workshoppen tilpasses altid deltagerne og kan både have et fagligt oplæg, øvelser, refleksion og dialog. Formålet er at skabe et trygt rum, hvor vi kan være nysgerrige sammen – og hvor du går hjem med både viden, redskaber og måske nye perspektiver på din krop.
Jeg afholder workshops for foreninger, virksomheder, mødregrupper og private fællesskaber – små som store.
Har du et særligt tema eller en gruppe, du gerne vil samle, så finder vi sammen den form og det indhold, der passer jer bedst.


Til dig, der er gravid – fødslen i fokus
Sammen med jordemoder Cathrine Vang fra Klinik LilleGro deler jeg viden, ro og konkrete redskaber, der kan gøre en forskel under fødslen – og i din måde at være i processen på.
Dato: Onsdag d. 20. maj 2026
Tid: Kl. 17.00 – 19.00
Sted: Familiens Hus Lolland, Anemonevej 4, Nakskov
Vi skaber et trygt rum med god tid til spørgsmål, refleksion og dialog.
Du vil bl.a. få indsigt i:
• Fødslens faser
• Smertelindring
• Bevægelse og fødestillinger
• Bækkenbundens rolle
• Dine ønsker for fødslen
Tag meget gerne din partner eller anden ledsager med
Tilmelding:
Send SMS til 20 31 40 43 senest d. 14. maj
Det er gratis – og vi sørger for lidt lækkert til ganen
Kærlig hilsen
Cathrine Vang, jordemoder Klinik LilleGro
Sisse M. Hansen, gynobs fysioterapeut Klinik Under Livet